Nyheder
-
Sæson 2024/2025 er fordelt
Der åbnes for ledige tider i den kommende sæson den 1. maj 2024.
læs mere30.04.2024 -
Kender du foreninger, der kan bruge 10.000 kr.?
Så er det nu, du skal søge om en donation fra den ekstra pulje, Spar Nord Fonden uddeler.
læs mere08.04.2024 -
Vi inviterer til speeddating om partnerskaber i uge 14
Frederikshavn Kommune inviterer til speeddating om partnerskaber i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby.
læs mere20.03.2024
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Folkeoplysningsordningen - For frivillige folkeoplysende foreninger
Til de frivillige folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Byråd har på møde den 23. november 2022 godkendt ændring af tilskudsordningen "Folkeoplysningsordningen - For frivillige folkeoplysende foreninger". Tilskudsordningen træder i kraft pr. 1. januar 2023 og effektueres i forbindelse med den kommende indberetning i foråret 2023.
På baggrund af de indkomne høringssvar og tidligere temadrøftelse på Folkeoplysningsudvalget har byrådet godkendt følgende ændringer i tilskudsordningen:
- Medlemstilskud:
Tilskudskronen gøres variabel og fastlægges som det sidste led i beregningen af det samlede tilskud. Tilskuddet gives på baggrund af medlemmernes aktivitetstimer, der opgøres som hidtil. Det betyder, at den hidtil gældende krone/øre sats på 1 krone bortfalder og satsen vil fremadrettet variere år for år. Krone/øre satsen vil blive fastlagt hvert år efter indberetning og dermed i forbindelse med endelig afregning i juni/juli.
- Frivillighedstilskud:
Der ydes udover tilskud til gaver, gavekort og mundering også tilskud til kontante udbetalinger i form af skattefri godtgørelse til ulønnede trænere, ledere og instruktører. Foreningen kan få dækket op til 80% af det udbetalte beløb, og op til 3.000 kr. i tilskud pr. frivillig. Skattefri godtgørelse kan alene ydes til ulønnede. Man kan ikke for samme periode og for samme arbejde få både løn og skattefri godtgørelse.
Der afsætte fra 2023 i budgettet 1,5 mio. kroner til frivillighedstilskud. Hvis de indberettede udgifter overstiger det budgetterede beløb, tildeles ansøgerne deres relative andel af det budgetterede.
Har din forening har dokumenterede udgifter til skattefri godtgørelse i 2022 kan de medtages i indberetningen i 2023.
- Transporttilskud:
Retningslinjerne er uændret dog med bemærkning om, at Musikkorps også er omfattet. De relevante foreninger er blevet kontaktet henblik op at få udarbejdet en retningslinje forud for den kommende indberetning.
- Talentpuljen:
Puljen nedlægges.
- Visions- og udviklingspuljen:
Puljen nedsættes til 75.000 kroner.
Referat fra byrådets møde kan ses på Frederikshavn Kommunes hjemmeside – direkte link til dagsordner og referater.
På Frederikshavn Kommunes Fritidsportal finder du gældende tilskudsordning samt tilskudsguiden til Folkeoplysningsordningen. Både Tilskudsguiden og Folkeoplysningsordningen vil blive revideret i forbindelse med ovenstående ændringer – direkte link til folkeoplysningsordningen og tilskudsguiden på Fritidsportalen.
Der vil ultimo januar / primo februar komme invitation til det årlige kasserermøde omkring den kommende indberetning.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Fritid og Folkeoplysning på fritid@frederikshavn.dk eller Tanja Hansen på tlf.: 98459011.