Nyheder
-
Anlægsmidler til fordeling i 2025
Der er to ansøgningsrunder med ansøgningsfrister den 22. maj og 1. august 2025.
Læs mere14.05.2025 -
Sæsonansøgningerne for 2025/2026 er fordelt – Book ledige tider nu
Sæsonansøgningerne er fordelt, og der åbnes for booking af ledige tider i den kommende sæson.
Læs mere05.05.2025 -
Forebyg økonomisk svindel i foreningen
Her finder du anbefalinger til at skabe sikkerhed om foreningens økonomi
Læs mere25.04.2025
Nyt fra Fritid og Folkeoplysning, Frederikshavn Kommune.
Foreningslivet er ved at være klar til genåbning
Frederikshavns kommune følger kulturministeriet og DIF/DGIs retningslinjer for genåbning.
Det vurderes under disse hensyn at være forsvarligt, at danskerne genoptager udendørs aktiviteter i idræts- og foreningsliv i det omfang det kan forenes med overholdelse af retningslinjerne i denne vejledning. Det er afgørende, at alle idrætsforeninger/-faciliteter, øvrige foreninger mv. prioriterer overholdelse af retningslinjerne, så sundheden hos alle involverede medlemmer, ansatte og frivillige ikke bringes i fare, og så befolkningen igen føler sig trygge ved at dyrke udendørs aktiviteter i idræts- og foreningsliv.
Dette indebærer, at alt, der tidligere har været lukket, kan åbne under sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer, bortset fra følgende:
• Indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning samt indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. Partierne er enige om, at disse aktiviteter, gennemgås af sundhedsmyndighederne med henblik på, at partierne forud for og i forbindelse med overgangen til fase 3, aftaler en samlet genåbningsplan for disse aktiviteter.
Her er DGI og DIF’s retningslinjer for udendørs idræt. Rammerne tager udgangspunkt i Kulturministeriets ”Retningslinjer for genåbning af idræts- og foreningsliv udendørs”.
Forudsætningen for at gå i gang med udendørs idrætsaktiviteter er, at den lokale forening eller facilitet har sikret, at rammerne er på plads, inden aktiviteterne sættes i gang.
For en god ordens skyld gør vi også opmærksom på, at retningslinjerne ikke tilsidesætter sundhedsmyndighedernes og Rigspolitiets anvisninger, ligesom øvrig lovgivning er gældende.
Vi har alle et fælles ansvar for, at spredningen af corona-smitte fortsat kan holdes under kontrol, og vi alle kan dyrke idræt forsvarligt.